Hvorfor, Microsoft?

Jeg er næppe kendt som Microsoft's største kritiker, hvilket primært er fordi jeg er virkelig godt tilfreds med de produkter jeg benytter fra dem. Jeg tænker sjældent over det, men jeg bruger en ret stor del af min tid i et MS program af en eller anden art - specielt nu hvor jeg bruger .NET mere og mere! Det er dog sjældent at jeg kritiserer dem og deres produkter, hvilket også hænger sammen med at jeg måske i virkeligheden ikke er den store brokkerøv, i hvert fald ikke når det kommer til software. Jeg tænker tit "Nå ja, sådan er det vel bare", i stedet for "ARGH hvorfor har de dog gjort det sådan?!?!??", måske fordi jeg selv er udvikler, og derfor ved hvor mange ting der er at overveje hver gang noget skal laves eller ændres. Derfor brokker jeg mig som regel hellere over brugere end over andre udviklere, men det er muligvis en arbejdsskade ;-)

Folk omkring mig eksperimenterer meget med deres operativsystemer, og snakker ofte om alt fra Linux og BSD til Mac OSX. De skulle naturligvis allesammen være bedre end Windows, af 117 grunde som disse mennesker som regel gerne fortæller mig om, men jeg skifter næppe fra Windows lige foreløbig. Frihed, pris og eyecandy betyder mindre for mig end alt det software jeg benytter og som er afhængig af Windows. Jeg er faktisk virkelig glad for Windows XP, hvilket sikkert også er en af årsagerne til at jeg ikke har våde drømme om Vista. Jo, det ser flot ud, men Windows XP fungerer og er her nu, og har været her et stykke tid. Det holder... På nær en enkel ting - hvordan KUNNE i gøre det, Microsoft? Jeg taler naturligvis om verdens mest irriterende funktion, nemlig den der minder dig om at genstarte din computer efter en opdatering er installeret. Jeg har INTET imod at min computer skal genstartes efter en opdatering. Jeg ved godt at der ikke skal mere til at bringe visse folks pis i kog, men det rører mig vittterligt ikke. Jeg antager at de har en god grund til at kræve en genstart, og accepterer det uden videre. MEN! De giver mig et valg - vil jeg genstarte nu eller vente til senere. Det er en god ting. Men så skal de sgu også respektere det valg. De skal ikke minde mig om det hvert 20. minut (eller hvor tit det nu er), med en dialog der popper op og tager fokus og dermed tastatur tryk. Jeg har indtil videre været heldig nok til ikke at få lukket min computer ned midt i det hele ved lige at trykke på den "rigtige" tast i det dialogen popper op, men det kunne lige så godt være sket. Eller jeg kunne være gået fra den og dermed ikke være der til at trykke nej til genstart - i det tilfælde får man 5 minutter hvorefter den automatisk genstarter (så vidt jeg husker). Hvis systemet vitterligt har brug for at blive rebootet lige nu, så lad være med at give mig et valg - fortæl mig hvorfor og lad mig lukke mine programmer, så skal jeg nok genstarte. Lad være med at give mig et valg, for derefter at spørge mig hvert 20. minut om jeg nu virkelig var sikker, det er for dumt! Og hvis jeg endelig skal spørges, så prøv med lidt sjældnere end hvert 20. minut, og så måske endda med en dialog der ikke tager imod tastatur tryk uden videre!

Arhhhhh det føltes godt at få ud. Nu er der igen kun kærlighed til det fine Windows XP system, i hvert fald indtil næste opdatering ;-)

Trackbacks

    No Trackbacks

Comments

Display comments as (Linear | Threaded)

  1. Shafh says:

    Bruger du også stadig Internet Explorer eller er du heller ikke så snæversynet? :-D

    Det eksempel med Windows der spørger om man vil genstarte kender jeg alt for godt og tro mig jeg hader den lige så meget som dig :-D

  2. Kasper (TSW) says:

    Skulle jeg være snæversynet fordi jeg bruger IE? Sådan som det nærmest er blevet moderne at flygte fra IE, så er det da nærmere alle de Firefox pushere der er snæversynede ;-)

    I øvrigt har jeg 4 forskellige browsere installeret på min primære computer, så.. :-)

  3. Shafh says:

    Ej. Jeg mener bare bestemt at der ligger noget i at Internet Explorer er rimelig forældet. Microsoft har ikke rigtig opdateret Internet Explorer i mange år.

    Ej selvfølgelig er man ikke snæversynet som sådan.

  4. Kasper (TSW) says:

    Well, de er jo altså i gang med at opdatere den - IE7 er ude i beta 3 lige for tiden. Jeg bruger den dog ikke selv, da IE6 som regel er rigeligt til mine behov. Jeg bruger i øvrigt også Firefox, og har ikke rigtigt noget religiøst forhold til en browser :-)

  5. Stefan "Julepalme" Nielsen says:

    Kasper, kan kun give dig ret i at den dialog også er noget af det mest irriterende jeg kender til i windows xp, jeg plejer somregel aldrig at gide genstarte når den kommer første gang, men efter 2-3 gange bliver jeg så fustreret at jeg bare genstarter alligevel :-P

  6. Jonas (Decko) says:

    Hiver som regel bare vinduet ned i hjørnet af skærmen så det ikke kan ses. Prøvede på et tidspunkt at kvæle processen, hvilket selvfølgelig resulterede i at den åbnede igen.

  7. René Jørgensen says:

    Uha, du har beskrevet det smukt :-P
    For jeg er ganske enig, det er fint nok hvis man skal genstarte - Men så må de gøre så man skal gøre det, og ikke genere en det næste år.
    Nu har jeg tit min bærbare kørende i en uge eller mere uden at genstarte (Eller lukke så meget som et program eller en MSN chat ;-)) og de mener jo åbenbart at de kan tillade sig bare at genstarte computeren hvis man ikke svarer på den lorte popup (I løbet af en nat) :S Argh, lige i det øjeblik har jeg kunnet være træt af MS.
    Ellers er MS stadig søde :-)

  8. René Jørgensen says:

    Og i nat skete det så igen, helt uden at jeg hverken har accepteret eller trykket på noget :-( Mellem 0030 og 0900 ca. AAAAAAAAAAAAAAAAAARGH!
    Jeg er glad :-)

  9. Shafh says:

    Vi vil have et nyt indlæg :-D

  10. Jonas Hansen says:

    Microsoft har misbrugt sin position, de har ladet internettet stå stille i et halvt årti!

  11. Kasper (TSW) says:

    lol, sikke da en omgang vrøvl, men jeg håber at det var godt at komme af med det ;-)

  12. Shafh says:

    Men du kan da ikke komme uden om at Microsoft har monopol!

  13. Kasper (TSW) says:

    ..monopol på hvad?

  14. Shafh says:

    monopol på styresystemer og bo.
    Når over 60% af alle benytter Internet Explorer plus at have den magt at kunne standardiserer browsere på alle windows-os må man da kalde det monopol.

    Og når Windows er installeret på vel ca. 90% af alle computer kan man vel heller ikke sige andet end monopol.

    De har haft monopol hele computerens levetid. De har været med helt fra start af, og de har det stadig. Så det er jo så vel også forståeligt at linux ikke kan overtale dele af markedet. De har jo pengende til at få alle ned med nakken! Og Microsoft kan på hvilket som helst tidspunkt overtage nye dele af IT-markedet. For hvem kan slå en gigant der ligger 5 mia. i et projekt! Det kan man da ikke benægte!

  15. Kasper (TSW) says:

    Altså, for det første, så brug den der fancy "Som svar på" funktion som bloggen har - så kan det være andre også kan følge med ;-)

    Derudover påstår du at 60% er et monopol - det holder vel næppe? Som udgangspunkt må et monopol være 100%, ellers må det kaldes for markedsdominans. Derudover det jo tydeligvis noget vrøvl at det skulle være et ubrydeligt monopol, for Firefox er da rigtigt godt i gang med at bryde det. Om det lykkes for Firefox at blive den førende browser må tiden vise.

    Du har ret i at MS ikke er lette at konkurrere imod, netop fordi de har mulighed for at bakke deres satsninger op med ekstremt mange penge, men sådan er det jo ikke kun indenfor IT industrien.

    Linux har allerede overtalt dele af markedet, og så vidt jeg ved går det på ingen måde tilbage for Linux. De har måske en langsom fremgang, men man kan ikke forvente andet når man forsøger at komme ind på et marked der i forvejen er domineret af mindst en stor spiller.

  16. Shafh says:

    Jeg vil kalde IE monopol. Om det kaldes markedsdominans eller monopol er vel induviduelt. I såfald har arla flere gange blevet sat i ratten på grund af at udnytte sin position som at sidde på tronen over alle mælkeprodukter. Der findes stadig mini-majerier, men stadig betragter man da arla som at have monopol.
    Heldigvis er der enlig sket en udvikling inden for andre browsere såsom Firefox som køre på 26.4% (august månede, 2006). Men denne udvikling er ganske ny. Internet Explorer har været dominerende de sidste virkelig mange år.

    Jeg mener absolut denne udvikling er god. Jeg har ikke så meget imod Internet Explorer. Jeg er bare i besidelse af den mening at lidt modstand fra et andet firma giver en god udvikling. Ellers kunne Microsoft jo i teorien jo bare lade udviklingen stå stille. Logisk.


    Jeg mener heller ikke at de sølle (mener det er) 10% som linux har af markedet giver nogen grund til at sige at M$ ikke har monopol vedr. windows. Under 1% af alle solgte computere har Linux installeret som standard. Men næsten alle fabrikssamlede computere har windows installeret. Staten og alle de kommuner i Danmark går ind for Windows. Næsten alle pc'er køre Windows. Kun nørder er interesseret i at benytte Linux.

    I mine øjne er der ingen tvivl om at Microsoft har monopol på en masse. Om Linux eller Windows eller IE eller FF er bedst er en anden sag. Men jeg syntes ikke der er nogen tvivl om at Microsoft har brug for lidt modstand. Ikke for at vælde Microsoft for tronen (det ville jeg dog ikke have noget imod). Men mere for at sikre mig at de udvikler deres produkter til det yderste.

  17. Anonymous says:

    Microsoft dominerer stort på computermarkedet, men havde Microsoft ikke eksisterert havde pc'en ikke være så udviklet i dag. Selvom Microsoft måske gør nogle "onde" ting kan vi stadig takke dem for en masse. Jeg ser ikke det store problem i at mange folk bruger Windows frem for Linux. Linux er et meget avanceret styresystem så hvis det var den eneste mulighed ville rigtig mange mennesker ikke kunne bruge en computer, og computeren ville med garanti ikke være lige så centralt værktøj på arbejdsmarkedet som den er nu.

  18. Jonas (Decko) says:

    Efter 30 forsøg lykkedes det mig endelig at skrive en kommentar, og så glemmer jeg at skrive navn ;-).

  19. Shafh says:

    http://sam.zoy.org/pwntcha/

  20. Shafh says:

    Ups. kom til at poste en link. (ikke med vilge).


    Hmm. Ifølge nogle test, som for et godt stykke tid siden med beskrevet i common.dk, skulle der enlig ikke være den største forskel mellem om man bruger linux eller windows. Man havde sat to personer som aldrig havde brugt en computer før og sat dem hved en. Den ene med Windows XP den anden med Linux Fedora. Efter at have siddet der et stykke tid havde de fået et par opgaver som de skulle løse. Opgaverne blev omtrendt løst på samme tid.

    Jeg har enlig heller ikke særlig meget imod Windows. De har da lavet et udmærket OS de sidste mange år. Dog bryder jeg mig ikke om at en gigant ingen modstand får. Får de ikke det kan de netop gøre hvad de vil. Linux er absolut med til at få udviklingen til at køre. Det samme gør Mac, som jo iøvrigt har fået enormt fremskridt.


Add Comment


Enclosing asterisks marks text as bold (*word*), underscore are made via _word_.
Standard emoticons like :-) and ;-) are converted to images.

To prevent automated Bots from commentspamming, please enter the string you see in the image below in the appropriate input box. Your comment will only be submitted if the strings match. Please ensure that your browser supports and accepts cookies, or your comment cannot be verified correctly.
CAPTCHA